Håndtrykning er en praksis, der har været anvendt i over tusindvis af år, når to mennesker står over for hinanden, holder hinanden i hånden og ryster den op og ned som en aftale eller som en form for hilsen.

Nogle mennesker mener, at håndtrykket stammer fra en måde at udtrykke ens fredelige hensigter på, mens andre ser det som et symbol på god tro og tillid, når man afgiver et løfte eller aflægger en ed. Selv om det har været almindeligt anvendt gennem historien, er håndtrykkets oprindelse fortsat uklar. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvor håndtrykket begyndte at blive brugt, og hvordan detsymbolik bag den.

Oprindelsen af håndtrykket

Ifølge gamle kilder går håndtrykket tilbage til det 9. århundrede f.Kr. i Assyrien, hvor det siges at være opstået som en fredsgestus. Det blev afbildet på mange assyriske relieffer og malerier i denne periode. Et af disse gamle assyriske relieffer viser den assyriske konge Shalmaneser III, der giver hånd til en babylonisk konge for at besegle deres alliance.

Senere, i det 4. og 5. århundrede, blev håndtrykning populært i det antikke Grækenland og blev også kendt som ' dexiosis' , det græske ord for hilsen' eller at give den højre hånd". Det var også en del af græsk gravkunst og ikke-gravkunst. Håndtrykket er også blevet vist i forskellige arkaiske, etruskiske, romerske og græske kunstværker.

Nogle forskere mener, at håndtrykning først blev praktiseret af yemenitterne. Det var også en skik hos kvækerne. Kvækerbevægelsen i det 17. århundrede etablerede håndtrykning som et acceptabelt alternativ til andre former for hilsen som f.eks. at bukke eller hælde på hatten.

Senere blev det en almindelig gestus, og der blev udarbejdet retningslinjer for korrekt håndtrykning, som blev indført i etikettemanualer i 1800-tallet. Ifølge disse manualer skal Victoriansk' håndtryk skulle være fast, men ikke for kraftigt, og uhøflige, voldsomme håndtryk blev betragtet som yderst stødende.

Forskellige typer håndtryk

Håndtrykket er fortsat med at ændre sig gennem årene, og i dag findes der mange forskellige typer håndtryk. Der er ingen strenge normer for håndtryk, men nogle lande har en særlig måde at bruge denne gestus til at hilse på.

Nogle mennesker kombinerer et håndtryk med et knus for at vise hengivenhed, mens det i nogle lande anses for at være uhøfligt og slet ikke praktiseres.

I dag har folk en tendens til at blive bedømt på den måde, de giver hånd, da det afslører en masse om personens karakter og det forhold, de har til den anden person. Her er et hurtigt kig på nogle af de mest almindelige håndtryk og deres betydning.

1. Et fast håndtryk - Et godt og fast håndtryk er et godt håndtryk, hvor den ene person holder den andens hånd fast og med energi, men ikke for meget, så det gør ondt på den anden person. Det giver den anden person en positiv stemning, som kan styrke et godt forhold.
2. Håndtrykket med den døde fisk - Den "døde fisk" henviser til en hånd, der ikke har nogen energi, og som ikke klemmer eller ryster. For den anden person kan det føles som om, at de holder en død fisk i stedet for en persons hånd. Et håndtryk med en død fisk tolkes som et tegn på lavt selvværd.
3. Tohånds håndtryk - Dette er et populært håndtryk blandt politikere, som menes at udtrykke venlighed, varme og troværdighed.
4. Fingervise håndtryk - Det er, når den ene person griber fat i den andens fingre i stedet for hele hånden. Det viser usikkerhed, og at personen forsøger at holde afstand til den anden person.
5. Controller handshake - Når den ene person trækker den anden i en anden retning, mens han/hun giver hånd, viser det, at han/hun har et ønske om at dominere andre.
6. Rystning med tophånd - Når den ene person holder sin hånd over den andens hånd, vandret i stedet for lodret, er det en måde at vise, at han føler sig overlegen i forhold til den anden person.
7. Svedigt håndtryk - Dette er, når personen har svedige håndflader som følge af nervøsitet.
8. Knogleknusende håndtryk - Det er, når den ene person griber den andens hånd for fast, så det gør ondt på den anden. Det er måske ikke med vilje, men hvis det er tilfældet, er det et tegn på aggression.

Håndtryk i forskellige dele af verden

At give hånd er en universel gestus, men næsten alle lande og kulturer har nogle regler for, hvad man må og ikke må gøre, når det gælder håndtryk.

I Afrika

I Afrika er håndtryk den mest almindelige måde at hilse på, og det ledsages ofte af et smil og øjenkontakt. I nogle regioner foretrækker folk lange og faste håndtryk, og det er kutyme, at mænd venter, til kvinderne tager det første skridt og rækker hånden ud.

Namibiere har en tendens til at låse tommelfingrene midt i håndtrykket. I Liberia slår man ofte hinanden i hånden og afslutter derefter hilsenen med et fingerknips. I Afrikas sydlige og østlige regioner viser man respekt ved at holde højre albue med venstre hånd under et håndtryk.

I vestlige lande

Håndtryk er en mere positiv gestus i vestlige lande sammenlignet med østasiatiske lande. Det er en almindelig måde at hilse på, især ved halvformelle og uformelle lejligheder.

Hvis nogen tilbyder deres hånd først, er den anden person forpligtet til at give den, da det vil blive betragtet som uhøfligt, hvis de ikke gør det. Der er ingen regler for alders- og kønsforskelle ved håndtrykning. Det betragtes som uhøfligt at give hånd med handsker på, så alle, der bærer handsker, forventes at tage dem af først.

I Japan

At give hånd er ikke en almindelig måde at hilse på i Japan, da den traditionelle form for hilsen er at bukke. Men da japanerne ikke forventer, at udlændinge kender de korrekte regler for at bukke, foretrækker de at nikke i stedet for at vise respekt. At gribe for hårdt fat i en andens hånd og slå på skuldre eller hænder anses for at være yderst stødende og uacceptabelt i Japan.

I Mellemøsten

Folk i Mellemøsten foretrækker blødere håndtryk og anser faste greb for at være uhøflige. Nogle holder hånden længere for at vise respekt. De har en tendens til at give hånd hver gang de møder hinanden, og når de forlader den anden person. Håndtryk mellem mænd og kvinder er ikke opmuntret i lande med islamisk befolkning.

I Latinamerika

Latinamerikanere og brasilianere foretrækker et fast håndtryk, når de mødes for første gang. Hvis de føler sig trygge ved den anden person, giver de nogle gange et kram eller et kys på kinden uden at give hånd.

I Thailand

Ligesom i Japan er det ualmindeligt at give hånd blandt thaierne, som hilser på hinanden med wai' De fleste mennesker føler sig utilpas ved at give hånd, og nogle kan endda finde det stødende.

I Kina

I Kina tager man ofte hensyn til alderen, før man giver hånd. Generelt bliver ældre mennesker først hilst med et håndtryk af respekt. Kineserne foretrækker normalt svage håndtryk, og de holder ofte fast i den andens hånd et stykke tid efter det første håndtryk.

Symbolikken i håndtrykket

Som vi nævnte tidligere, begyndte håndtryk først som en måde at udtrykke ens fredelige intentioner over for den anden person på. De gamle grækere afbildede det ofte på gravsten (eller stele Afbildningerne viste mennesker, der gav hånd til deres familiemedlemmer og sagde farvel til hinanden, hvilket betød det evige bånd, som de delte i livet og i døden.

I det gamle Rom var håndtrykket et symbol på loyalitet og venskab Deres håndtryk var mere et armgreb, hvor de tog fat i hinandens underarme. Det gav dem mulighed for at tjekke, om den ene af dem havde en kniv eller en anden form for våben gemt i ærmerne. Håndtryk symboliserede forseglingen af et helligt bånd eller en alliance og blev ofte betragtet som et symbol på respekt.

Selv i dag er håndtryk en traditionel social skik som et tegn på respekt og loyalitet. Folk giver normalt hånd for at udtrykke taknemmelighed, lykønske hinanden eller hilse på nogen, de møder for første gang.

Indpakning

Mange mennesker foretrækker i dag ikke at give hånd på grund af frygten for sygdomme og vira. I internationale situationer er det dog meget almindeligt at give hånd og en høflig måde at hilse på nogen på. Folk har generelt en tendens til at lægge mærke til, når nogen nægter at give dem hånden, da det betragtes som uhøfligt og respektløst.