Svarog var en slavisk skabelsesgud, som herskede over alle aspekter af skabelsen, herunder de dødes ånder. Navnet Svarog er afledt af sanskritordet, Svarg som betyder himmel. Som navnet antyder, herskede Svarog over himlen og regerede over alle slaviske guder. Han er den slaviske pendant til Hephaestus , den græske gud for håndværk og ild.

Lad os se nærmere på Svarog, den slaviske skabelsesgudinde.

Svarog's oprindelse

Svarog blev tilbedt af slaverne under deres overgang til jernalderen. Forskellige slaviske stammer så Svarog som en forkæmper for teknologiske fremskridt, og han blev anset for at have skabt universet med sin hammer.

Meget af det, vi ved om Svarog, stammer fra Hypatian Codex, en slavisk tekst oversat fra John Malalas' værker. Forskere og historikere, der har læst Hypatian Codex, er nået frem til den opfattelse, at Svarog var ild- og smedegudinde.

Svarog og skabelsesmyten

I slaviske myter, folklore og mundtlige traditioner blev Svarog afbildet som den skabende guddom.

I en fortælling opdagede en and den magiske Alatyr-sten og bar den i sit næb. Da Svarog så anden holde stenen, indså han dens kræfter og potentiale. Svarog forstørrede derefter stenen, så anden ville slippe den. Da anden tabte stenen, blev den forvandlet til et stort bjerg. Dette sted blev et videnscenter og indeholdt endda evnen til at formidle.mellem guder og dødelige.

Da stenen bar på så stærke magiske kræfter, forsøgte Svarog at ødelægge den. Han forsøgte at knuse stenen med sin hammer, men uanset hvor mange gange han slog til, gik den ikke i stykker. Som følge af kontakten opstod der dog gnister, hvoraf andre guder og gudinder blev født.

Anden var vidne til disse begivenheder og forvandlede sig til en ond slange. Derefter skubbede han stenen ned i den dødelige verden. Da stenen faldt, ramte den jorden og skabte en mængde mørke gnister. Disse gnister skabte onde kræfter, som forenede sig med slangen og udslettede solen. Inden det var for sent, greb Svarog dog ind og tæmte slangen. Dyret blev derefter brugt som redskab til at pløjede frugtbare marker.

Svarog og Dy

En slavisk myte fortæller om mødet mellem Svarog og tordenguden Dy. En dag, hvor Svarog festede i sit palads, kom hans krigere ind i paladset, og de blev hårdt slået og angrebet af Dys jætter.

Svarog blev rasende over dette og samlede sin hær og drog til Uralbjergene, hvor Dy boede. Hans soldater besejrede Dys hær og bragte sejr. Efter nederlaget tilbød Dys søn, Churila, Svarog sine tjenester. Da Churila festede med sejrherrerne, begyndte den slaviske gudinde Lada at forelske sig i hans gode udseende. Svarog erkendte straks hendes dårskab og advarede hende.

Svarog og himmelen

Svarog var formand for den blå Svarga, et sted i himlen, hvor de afdøde sjæle opholdt sig. Dette var et vigtigt sted for slaverne, og man troede, at stjernerne i den blå Svarga var forfædrenes øjne, som så på det slaviske folk.

Symbolerne for Svarog

Svarog er hovedsageligt forbundet med to symboler, Kolvrat og det slaviske hagekors.

• Kolvrat

Kolvrat er et egehjul og et slavisk symbol på åndelig og verdslig magt. Dette symbol blev hovedsageligt holdt af den skabende guddom eller det øverste væsen.

• Swastika

Den slaviske Swastika var et symbol på den cykliske tid og repræsenterede fødsels- og dødsprocessen. Dette symbol var det mest hellige i hele den slaviske religion.

Svarogs bidrag til menneskeheden

Svarog blev æret og tilbedt for sine mange bidrag til menneskeheden. Han skabte en mere velordnet og organiseret verden.

• Skabelse af orden: Svarog skabte orden i verden ved at fjerne kaos og forvirring, og han indførte også begrebet monogami og familiemæssige forpligtelser.
• Mad: Svarog lærte menneskene at lave mad af mælk og ost, og derfor bad slaverne, før de spiste mejeriprodukter, da de opfattede det som en velsignelse fra guden.
• Brand: Svarog gav de slaviske folk ildgaven, som de kunne bekæmpe kulden med og tilberede deres mad.
• Værktøj og våben: Svarog gav slaverne en økse for at beskytte deres land mod fjenderne og gav dem også en tang til at lave smedede våben.

Tilbedelse af Svarog

Svarog blev tilbedt i hele det gamle slaviske landskab, og historikere har påpeget flere templer og helligdomme, der blev bygget til hans ære. Ifølge en forfatter placerede hærene deres krigsflag i disse templer efter slaget, og dyr og mennesker blev ofret for at ære guden.

Sydslaverne tilbad ikke Svarog direkte, men tilbad hans søn, Dažbog, solguden, men hans popularitet blev dog hurtigt mindsket af de russiske vikinger, som fortrængte kulten og tilbedelsen af Svarog.

Svarog i moderne tid

Tilbedelsen af Svarog er steget i moderne tid med fremkomsten af nypaganerne. Nypaganerne har forsøgt at genoplive slaviske trosretninger og tage afstand fra andre religioner. Nogle nypaganere har også valgt Svarog som deres højeste væsen.

Kort fortalt

Svarog var en vigtig skabende guddom i den slaviske tro. Selv om mange af hans myter er blevet udhulet med tiden, har nutidige kulturer vakt ny interesse for og genoplivet guddommen.