Et af de mest vedvarende symboler i kristendommen er en nedadgående due, der symboliserer Helligånden, som det fremgår af historien om Jesu dåb. Brugen af duesymbolet kan findes i næsten alle større religioner og er et af de mest genkendelige, men den nedadgående due er noget specifikt for kristendommen.

Lad os tage et kig på nogle af beretningerne i Skrifterne samt deres betydning og symbolik.

Historien om symbolet "den nedadgående due"

Duen symboliserer begreber som fred, optimisme og håb. Den har et blidt, ikke truende udseende og er blevet omtalt siden oldtiden i forskellige kulturer. Den er en af de to første fugle, der nævnes i Bibelen, og den går igen flere gange i løbet af teksten. Flere beretninger i Bibelen brugte duer i en positiv tone, hvilket fik nogle kristne til at indarbejde symbolikken iF.eks. er duen en nøglefigur i historien om Noa og syndfloden, hvilket bidrog til troen på, at den var en del af den store syndflod. duen og olivengrenen symboliserer fred. I religiøse ritualer blev duer brugt af de gamle israelitter til brændofre i tabernaklet og templerne. Faktisk specificerede Moseloven brugen af duer i visse ofringer og renselsesritualer.

Duen blev et fælles symbolsk tema på tværs af mange religioner, kulturer og tidsperioder. Både de gamle og moderne babyloniere brugte duen som et religiøst symbol, og det gamle Mellemøsten og Middelhavsområdet brugte den også som et emblem for deres guder. I Kina symboliserer duen et langt liv, mens den i Japan er et symbol på fred og er afbildet med et sværd.

Symbolet med den nedfarende due er imidlertid specifikt kristent og omtales i historien om Kristi dåb i Det Nye Testamente. Jesus gik således til Jordanfloden for at blive døbt. Det beskrives, at efter at han kom op af vandet, "så han Guds ånd dale ned som en due og komme over ham" (Matthæus 3:16, 17). Fra denne beskrivelse kommer billedet af en nedfarende due,der kommer mod jorden fra himlen.

Betydning og symbolik af den nedadgående due

Symbolikken af "due" er blevet brugt i mange sammenhænge, herunder religiøse, sociale og politiske sammenhænge. I Bibelen er her nogle af betydningerne af "den nedfarende due":

• En repræsentation af Helligånden - Da Jesus blev døbt i vandet i Jordanfloden, steg den hellige ånd "i legemlig skikkelse som en due" ned fra himlen og hvilede på ham. Symbolikken overbeviste Johannes Døberen om, at Jesus var Messias og Guds søn.

• Guds kærlighed, anerkendelse og velsignelse - Efter Jesu dåb "lød der en røst fra himlen, som sagde: "Det er min søn, den elskede, som jeg har godkendt." Med disse ord gav Gud udtryk for sin kærlighed og godkendelse af Jesus. Billedet af en due, der stiger ned, minder således om dette begreb.

Der er andre beretninger i Bibelen, hvor "duen" blev brugt på positive og betydningsfulde måder, hvilket bidrog til dens betydning i kristendommen.

• Uskyldighed og renhed - Jesus sagde til sine efterfølgere, at de skulle bevise sig selv og være "uskyldige som duer", og han mindede dem om at være som duer, rene og trofaste i ord og handling.

• Et symbol på fred - Da en due, som Noa slap løs, bragte et olivenblad tilbage, viste det, at flodvandet var ved at trække sig. Det gav en vis trøst, da vi vidste, at en tid med hvile og fred var nært forestående.

• Trofast kærlighed - I Salomos sang omtaler de elskende hinanden som duer, da disse fugle er kendt for deres hengivenhed og hengivenhed over for deres mage.

Nedadgående duesymbol i smykker og mode

Symbolet med den nedadgående due bruges ofte som motiv i kristne smykker. I smykker er det ofte udformet som vedhæng, charms, reversnåle eller øreringe. Fordi det er et genkendeligt kristent symbol, bæres det typisk af tilhængere af den kristne tro.

Den nedadgående due bæres også ofte af kirkelige ledere, som undertiden bærer præsteskjorter, klæder og stolaer med en nedadgående due som dekorativt motiv eller ornament.

Kort fortalt

Den nedadgående due er en genkendelig symbol i kristendommen I dag repræsenterer symbolet Helligånden i form af en due, der viser Guds kærlighed, anerkendelse og velsignelse.