Retfærdighedssymboler og deres betydning

  • Del Dette
Stephen Reese

    Retfærdighedssymboler er blandt de tidligste symboler, der nogensinde er blevet skabt. Mange af dem kan dateres tilbage til oldtiden og stammer fra det gamle Egypten, Grækenland og Rom. Selv om de begyndte for flere hundrede år siden, er retfærdighedssymbolerne stadig et bindeled mellem den rationelle lov og naturloven i retssystemet.

    I dag er det mest kendte symbol på retfærdighed statuen af en kvinde med bind for øjnene med en skriftrulle eller et sværd i den ene hånd og en vægt i den anden hånd, men der findes flere andre symboler, der er forbundet med retfærdighed og lov, som er uklare. I denne artikel vil vi se nærmere på disse symboler, hvor de kommer fra, og hvad de symboliserer.

    Themis

    Kilde

    Themis Themis, også kendt som "Fruen med det gode råd", er en Titaninde fra det antikke Grækenland, der er berømt for at være et meget brugt symbol på retfærdighed. Hun var en organisator af de gamle grækernes fælles anliggender. Hendes navn Themis betyder "guddommelig lov", og retfærdighedens vægt er hendes vigtigste symbol, der bruges til at demonstrere et pragmatisk og afbalanceret synspunkt.

    Themis er personificeringen af retfærdighed, naturlov, guddommelig orden og skikke i græsk religion. Siden det 16. århundrede er hun for det meste blevet afbildet med et bind for øjnene, som repræsenterer upartiskhed, dvs. ideen om, at retfærdighed altid bør anvendes uden fordomme.

    En af de mest berømte statuer af Themis, skulptureret af Chariestratos i 300 f.Kr., står i dag i templet Nemesis i Rhamnous i Attika, Grækenland.

    Justitia

    Justitia, også kaldet Lady Justice , er den romerske gudinde for retfærdighed og svarer til Themis. Ligesom Themis er hun typisk afbildet med bind for øjnene, med et sværd i den ene hånd og en vægt i den anden. Nogle gange er hun afbildet med en flamme i den ene hånd og i den anden et bundt stænger bundet om en økse, kendt som fasces som symboliserer den juridiske myndighed.

    Der blev skulptureret adskillige statuer af Justitia i Nordamerika i det 19. og 20. århundrede for at symbolisere den lige og retfærdige forvaltning af loven uden grådighed, korruption, fordomme eller favorisering. I dag er hun et almindeligt syn på juridiske institutioner og retsbygninger over hele verden.

    Fasces

    Fascesen, et bundt stænger, der er bundet om en økse med læderremme, var et gammelt romersk symbol på autoritet og magt. Det siges at have sin oprindelse i den etruskiske civilisation og blev derefter overført til Rom, hvor det var et symbol på jurisdiktion og en magistraters magt. Labrys , et af de ældste symboler fra det gamle Grækenland.

    Som helhed er fasces symboliserer styrke gennem enhed: at en enkelt stang let kan brydes, mens et bundt af stænger ikke kan brydes. Men bundtet af birketræer symboliserer også korporlig afstraffelse og retfærdighed.

    Sværdet

    Retfærdighedens sværd (båret af Justitia) er et symbol på autoritet, årvågenhed, magt, beskyttelse og magt. Det er med et sværd, at man kan uddele den straf, som man fortjener.

    Det tveæggede sværd, der normalt ses i Justitias venstre hånd, anerkender retfærdighedens og fornuftens magt og kan svinges enten mod eller for enhver part. Det er en påmindelse om lovens magt, behovet for reel straf og magten over både liv og død og styrker konceptet om, at retfærdighed kan være hurtig og endelig.

    Justitias sværd er også et symbol på autoritet, der gennem historien er blevet brugt af kejsere, konger og generaler, og derfor er det et af de tidligst kendte symboler for retfærdighed.

    Vægten

    Vægten er stærkt forbundet med retssystemet og principperne om lighed og retfærdighed og har længe været brugt som et symbol på retfærdighed, balance og et objektivt synspunkt.

    Denne symbolik går tilbage til den gamle egyptiske tid. Ifølge legenderne var den magtfulde Den egyptiske gud Anubis brugte et sæt vægte til at veje afdødes sjæl mod en fjer (sandhedens fjer).

    I dag er vægten forbundet med retfærdighed i en retsproces. Den viser, at begge sider af en sag bør overvejes i retten uden fordomme, og at alle afgørelser, der træffes, bør være baseret på en retfærdig afvejning af beviserne. Den indebærer en rationel, mekanistisk proces: for mange beviser (vægt) på den ene side af vægten vil få den til at tippe til fordel for skyld eller uskyld.

    Bindet for øjnene

    Blindfoldet er et andet berømt symbol på blind retfærdighed, som ofte ses båret af Lady Justice. Selv om det blev brugt gennem hele historien, blev det først populært i slutningen af det 15. århundrede.

    Det symboliserer, at retfærdighed altid bør udøves uden fordomme eller lidenskab, og at der kun bør tages hensyn til de faktiske omstændigheder på vægtene. Det betyder også, at der ikke bør tages hensyn til følelsesmæssige indtryk af den anklagede, og at retfærdigheden bør udøves uden at blive påvirket af magt, rigdom eller anden status.

    Ligesom vægten symboliserer blindfoldet upartiskhed og lighed i retfærdighed.

    Bogrullen

    Bogruller har en lang historie, der går helt tilbage til oldtiden. I det gamle Egypten (3000 f.Kr.) blev bogruller lavet af papyrus og var den første form for optegnelser, der kunne redigeres.

    Bogrullen er et berømt symbol, der er tæt forbundet med lov og retfærdighed, og som symboliserer viden, læring, livets omfang og tidens gang. Den repræsenterer også fortsat læring, mens livet udvikler sig, og uddannelse som et ansvar for samfundet og alle i det.

    Selv om skriftruller er blevet erstattet af bogformatet, fremstilles de stadig til religiøse eller ceremonielle formål.

    Sandhedens fjer

    Sandhedens fjer tilhørte den egyptiske gudinde Maat og blev ofte afbildet som et pandebånd. Den blev brugt i de dødes land til at afgøre, om de døde var værdige til at leve efter døden. Hvis en sjæl vejede mere end fjeren, betød det, at personen var uværdig og ville blive spist af Ammit, den gamle egyptiske "De dødes fortærer".

    Selv om fjeren tidligere var et populært symbol, der blev forbundet med retfærdighed, bruges den ikke længere i retssystemet i dag.

    Håndtaget

    Hammeren er en lille hammer, der typisk er lavet af hårdttræ og har et håndtag, og som bruges i retsbygningen. Den slås normalt på en klangblok for at forstærke lyden. Hammerens oprindelse er ukendt, men den er blevet brugt i årtier i domstole og lovgivende forsamlinger for at opretholde ro og orden i retten.

    Hammeren er et symbol på autoritet i retssalen og giver brugeren ret til officielt at fungere som formand. I dag er brugen af hammeren ikke kun begrænset til retssalen, men er også blevet udvidet til auktioner og møder.

    Veritas

    Veritas uden for Canadas højesteret

    Veritas er sandhedens gudinde i den gamle romerske mytologi, ofte afbildet som en ung kvinde helt klædt i hvidt. Ifølge myterne gemte hun sig i en hellig brønd på grund af sin flygtighed. Hun havde sarte træk, bar en lang, flydende kjole og er afbildet med en bog i hånden med ordet "Veritas" (som betyder sandhed på engelsk) indskrevet i den.

    Statuen Veritas (Sandhed) er almindeligvis forbundet med retssystemet og står sammen med statuen Justitia (Retfærdighed) uden for den canadiske højesteret. Den repræsenterer Canadas højeste domstol og er også kendt som et retfærdighedssymbol i mange andre lande.

    Opsummering...

    Nogle af symbolerne på vores liste er i almindelig brug i retssystemet over hele verden (Lady of Justice), mens andre, som engang blev brugt, nu er forældede, som f.eks. sandhedens fjer. Disse symboler bruges ikke kun i retssystemet, men er også populære designs til smykker og mode, som bæres af folk fra alle dele af verden.

    Stephen Reese er en historiker, der har specialiseret sig i symboler og mytologi. Han har skrevet flere bøger om emnet, og hans arbejde er blevet publiceret i tidsskrifter og magasiner rundt om i verden. Stephen er født og opvokset i London og har altid elsket historie. Som barn brugte han timer på at studere gamle tekster og udforske gamle ruiner. Dette fik ham til at forfølge en karriere inden for historisk forskning. Stephens fascination af symboler og mytologi stammer fra hans tro på, at de er grundlaget for den menneskelige kultur. Han mener, at vi ved at forstå disse myter og legender bedre kan forstå os selv og vores verden.