Det gamle Mesopotamien kaldes ofte den moderne menneskelige civilisations vugge, da det var her, at komplekse bycentre voksede frem, og at meget betydningsfulde opfindelser som hjulet, loven og skriften blev opfundet. På regionens rige plateauer, i de travle, solbeskinnede murstensbyer, tog assyrerne, akkadierne, sumererne og babylonierne nogle af de mest betydningsfulde skridt i retning af fremskridt ogI denne artikel vil vi se på nogle af de bedste opfindelser og opdagelser fra Mesopotamien, som ændrede verden.

Matematik

Det er Mesopotamiens folk, der er krediteret for opfindelsen af matematikken, som kan dateres tilbage til for 5000 år siden. Matematikken blev meget nyttig for mesopotamierne, da de begyndte at handle med andre folk.

Handel krævede evnen til at beregne og måle, hvor mange penge nogen havde, og hvor mange produkter nogen solgte. Det var her, matematikken kom i spil, og sumererne menes at være det første folk i menneskehedens historie, der udviklede begrebet tælle og beregne ting. I begyndelsen foretrak de at tælle på deres fingre og knoer, og med tiden udviklede de et systemder ville gøre det lettere.

Udviklingen af matematikken stoppede ikke med at tælle. Babylonierne opfandt begrebet nul, og selv om folk i oldtiden forstod begrebet "ingenting", var det babylonierne, der var de første til at udtrykke det numerisk.

Landbrug og kunstvanding

De første folk i det gamle Mesopotamien var landmænd, der opdagede, at de kunne udnytte årstidernes skiftene til deres egen fordel og dyrke forskellige plantesorter. De dyrkede alt fra hvede til byg, agurker og forskellige andre typer frugt og grøntsager. De vedligeholdt omhyggeligt deres vandingssystemer og er krediteret for opfindelsen af stenploven, somde brugte til at grave kanaler og bearbejde jorden.

Det regelmæssige vand fra Tigris og Eufrat gjorde det nemt for mesopotamierne at perfektionere landbruget. De kunne styre oversvømmelserne og lede vandstrømmen fra floderne til deres jordlodder med relativ lethed.

Dette betød dog ikke, at landbrugerne havde adgang til en ubegrænset mængde af vand Brugen af vand blev kontrolleret, og hver landmand fik lov til at aflede en vis mængde vand fra hovedkanalerne til sin jordlod.

Skrivning

Sumererne var blandt de første folk, der udviklede deres eget skriftsystem. Deres skrift er kendt som kileskrift (en logosyllabisk skrift), som muligvis blev skabt for at nedskrive forretningsforbindelser.

Det var ikke let at beherske kileskriftsystemet, da det kunne tage over 12 år for en person at lære alle symboler udenad.

Sumererne brugte en stylus lavet af en rørplante til at skrive på våde lertavler. På disse tavler skrev de typisk ned, hvor meget korn de havde, og hvor mange andre produkter de kunne sælge eller producere.

Masseproduktion af keramik

Selv om menneskene fremstillede keramik længe før mesopotamierne, var det sumererne, der tog denne praksis til det næste niveau. De var de første til at skabe spinderhjulet, også kendt som "potteskjulet" i 4000 f.Kr., hvilket markerede et af de største skift i den civilisatoriske udvikling.

Spinderhjulet gjorde det muligt at producere keramik i massevis, hvilket gjorde keramik let tilgængeligt for alle, og det blev meget populært blandt mesopotamierne, som brugte forskellige keramikgenstande til at opbevare og handle med deres mad og drikkevarer.

Byer

Historikere betegner ofte den mesopotamiske civilisation som verdens første civilisation, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at Mesopotamien var det sted, hvor byerne begyndte at blomstre.

For første gang i historien begyndte mesopotamierne at danne byer (omkring 5000 f.Kr.) ved hjælp af andre opfindelser, herunder landbrug, kunstvanding, keramik og mursten. Da folk havde nok mad til at opretholde sig selv, kunne de slå sig ned permanent på et sted, og med tiden sluttede flere mennesker sig til dem og dannede verdens første byer.

Den ældste kendte by i Mesopotamien siges at være Eridu, en stor by, der ligger ca. 12 km sydvest for staten Ur. Bygningerne i Eridu var lavet af soltørrede lersten og blev bygget oven på hinanden.

Sejlbåde

Da den mesopotamiske civilisation udviklede sig mellem de to floder Tigris og Eufrat, var det kun naturligt, at mesopotamianerne var dygtige til at fiske og sejle.

De var de første til at udvikle sejlbåde (i 1300 f.Kr.), som de havde brug for til handel og rejser. De brugte disse sejlbåde til at navigere på floderne og transportere mad og andre genstande langs floden. Sejlbådene var også nyttige til fiskeri midt i dybe floder og søer.

Mesopotamierne lavede verdens allerførste sejlbåde af træ og tykke stakke af rørplanter, også kendt som papyrus Bådene så meget primitive ud og var formet som store firkanter eller rektangler.

Litteratur

Gilgamesh-eposets syndflodstavle på akkadisk

Selv om kileskrift først blev opfundet af sumererne for at holde styr på deres forretninger, skrev de også nogle af de mest studerede litteraturstykker ned.

Gilgamesh-eposet er et eksempel på et af de tidligste litteraturstykker, der er skrevet af mesopotamierne. Digtet følger de mange drejninger i de spændende eventyr, som kong Gilgamesh, en halvmytologisk konge af den mesopotamiske by Uruk, har været udsat for. Gamle sumeriske tavler indeholder oplysninger om Gilgameshs mod, da han kæmpede mod store dyr og besejrede fjender.

Gilgamesh-epikken åbner også litteraturens udvikling med et af de mest grundlæggende emner - forholdet til døden og søgen efter udødelighed.

Selv om ikke alle dele af historien er bevaret på tavler, formår Gilgamesh-epikken stadig at finde nye publikummer årtusinder efter, at den blev indskrevet på våde lertavler.

Administration og regnskab

Regnskab blev først udviklet i det gamle Mesopotamien for ca. 7000 år siden, og det blev udført i rudimentær form.

Som allerede nævnt var det afgørende for antikke købmænd at holde styr på, hvad de producerede og solgte, så det blev i århundredernes løb normen at notere deres ejendele og føre et rudimentært regnskab på lertavler. De noterede også navnene på købere eller leverandører og mængder og fulgte op på deres gæld.

Disse tidlige former for administration og regnskab gjorde det muligt for mesopotamierne at udvikle kontrakter og beskatning.

Astrologi

Astrologien stammer fra det gamle Mesopotamien i det 2. årtusinde f.Kr., hvor man troede, at der var en særlig forbindelse mellem stjernernes positioner og skæbnen. Man troede også, at enhver hændelse, der fandt sted i ens liv, på en eller anden måde kunne tilskrives stjernernes positioner på himlen.

Derfor forsøgte sumererne at finde en måde at studere, hvad der findes uden for Jorden, og de besluttede at gruppere stjernerne i forskellige konstellationer, og på den måde skabte de Løven, Stenbukken, Skorpionen og mange andre konstellationer, som blev brugt af babyloniere og grækere til astrologiske formål.

Sumererne og babylonierne brugte også astronomi til at bestemme det bedste tidspunkt at høste afgrøder på og til at følge årstidernes skiften.

Hjulet

Hjulet blev opfundet i Mesopotamien i det 4. århundrede f.Kr., og selv om det var en simpel opfindelse, viste det sig at være en af de mest grundlæggende opdagelser, der ændrede verden. Oprindeligt blev det brugt af pottemagere til at fremstille kar af ler og mudder, men det begyndte at blive brugt på vogne, hvilket gjorde det meget lettere at transportere genstande rundt.

Mesopotamierne havde brug for en nem måde at transportere tunge læs af mad og træ på, så de skabte solide træskiver, der lignede pottemagerhjul med roterende aksler indsat i midten.

Denne opfindelse førte til store fremskridt inden for transport og mekanisering af landbruget. Det gjorde livet meget lettere for mesopotamierne, da de kunne transportere genstande mere effektivt uden at skulle investere så meget manuelt arbejde.

Metallurgi

Mesopotamierne var dygtige til metalarbejde, og de var kendt for at fremstille forskellige genstande af forskellige metalmalme. De brugte først metaller som bronze, kobber og guld og begyndte senere at bruge jern.

De tidligste metalgenstande, som de skabte, var perler og værktøj, f.eks. stifter og søm. De opdagede også, hvordan man lavede krukker, våben og smykker af forskellige metaller. Metal blev regelmæssigt brugt til dekoration og til at skabe de første mønter.

De mesopotamiske metalarbejdere perfektionerede deres håndværk gennem århundreder, og deres efterspørgsel efter metal steg eksponentielt til et punkt, hvor de måtte importere metalmalm fra fjerne lande.

Øl

Mesopotamierne er krediteret for opfindelsen af øl for over 7000 år siden. Det blev skabt af kvinder, der blandede korn med urter og vand og derefter kogte blandingen. Senere begyndte de at bruge bippar (byg) til at lave øl. Det var en tyk drik med en grødlignende konsistens.

Det første bevis på ølforbrug stammer fra en 6000 år gammel tavle, der viser folk, der drikker øl med lange sugerør.

Øl blev en favoritdrik til socialt samvær, og med tiden begyndte mesopotamianerne at udvikle deres færdigheder i at fremstille øl. De begyndte også at fremstille forskellige øltyper såsom sødt øl, mørkt øl og rødt øl. Den mest almindelige øltype blev fremstillet af hvede, og til tider blandede de også dadel sirup og andre smagsstoffer i.

Kodificeret lov

Mesopotamierne er kendt for at have udviklet den ældste kendte lovkodeks i historien. Den blev udviklet et sted i 2100 f.Kr. og blev skrevet på sumerisk på lertavler.

Sumerernes civile lovbog bestod af 40 forskellige paragraffer, der indeholdt omkring 57 forskellige regler. Det var første gang, at straffe blev skrevet ned, så alle kunne se konsekvenserne af visse kriminelle handlinger. De, der begik voldtægt, mord, ægteskabsbrud og forskellige andre forbrydelser, blev straffet hårdt.

Kodificeringen af de første love gjorde det muligt for de gamle mesopotamier at skabe begrebet lov og orden, hvilket sikrede en langvarig intern fred.

Mursten

Mesopotamierne var de første til at masseproducere mursten allerede 3800 f.Kr. De lavede lersten, som blev brugt til at bygge huse, paladser, templer og bymure. De pressede mudderet i dekorative forme og lod dem derefter tørre i solen. Derefter overtrak de murstenene med gips for at gøre dem vejrbestandige.

Teglstenes ensartede form gjorde det muligt at bygge højere og mere holdbare stenhuse og templer, og derfor vandt de hurtigt popularitet. Brugen af teglsten spredte sig hurtigt til andre dele af verden.

I dag bruges lerklinker almindeligvis til byggeri i Mellemøsten, og teknikken til at fremstille dem har været stort set den samme, siden mesopotamierne skabte de første mursten.

Valuta

Valutaen blev først udviklet i Mesopotamien for næsten 5000 år siden. Den tidligste kendte form for valuta var den mesopotamiske shekel, som var ca. 1/3 af en ounce sølv. Folk arbejdede i en måned for at tjene en enkelt shekel. Før sheklen blev udviklet, var den eksisterende form for valuta i Mesopotamien byg.

Brætspil

Mesopotamierne var glade for brætspil og anses for at have skabt nogle af de første brætspil, som nu spilles i hele verden, herunder backgammon og dam.

I 2004 blev der i Shahr-e Sukhteh, en gammel by i Iran, fundet et spillebræt, der ligner backgammonbrættet. Det stammer fra 3000 f.Kr. og menes at være et af de ældste backgammonbrætter, der nogensinde er fundet.

Damspillet menes at være opfundet i byen Ur i det sydlige Mesopotamien og dateres tilbage til 3000 f.Kr. I løbet af årene udviklede det sig og blev indført i andre lande. I dag er damspillet, også kendt som Tegn , er et af de mest populære brætspil i den vestlige verden.

Vogne

Mesopotamierne havde brug for at holde fast i deres land, og det krævede avancerede våben, og de opfandt den første tohjulede vogn, som viste sig at være en af de største opfindelser til krigsførelse.

Der er beviser for, at sumererne praktiserede kørsel på vogne allerede 3000 f.Kr. Vogne var ikke almindelige i Mesopotamien, da de mest blev brugt til ceremonielle formål eller i krigsførelse.

Uld- og tekstilfabrikker

Uld var det mest almindelige stof, som mesopotamierne brugte omkring 3000 f.Kr. til 300 f.Kr. Det blev ofte vævet eller banket sammen med gedehår til stof, som blev brugt til at fremstille forskellige typer beklædningsgenstande, fra sko til kapper.

Ud over at opfinde tekstilfabrikker var sumererne de første til at forarbejde uld til tøj i industriel skala. Ifølge visse kilder omdannede de deres templer til store tekstilfabrikker, og dette er den tidligste forløber for moderne produktionsvirksomheder.

Sæbe

Den første sæbe, der nogensinde er blevet fremstillet, stammer fra de gamle mesopotamier et sted i 2.800 f.Kr. De fremstillede oprindeligt en forløber for sæbe ved at blande olivenolie og animalske fedtstoffer med vand og træaske.

Folket forstod, at fedt forbedrede alkaliens virkning og begyndte at fremstille disse sæbeopløsninger. Senere begyndte de at fremstille fast sæbe.

I bronzealderen begyndte mesopotamierne at blande forskellige typer harpiks, planteolier, planteaske og animalsk fedt med forskellige urter for at fremstille duftende sæbe.

Begrebet tid

Mesopotamierne var de første til at udvikle begrebet tid. De begyndte med at opdele tidsenheder i 60 dele, hvilket førte til 60 sekunder i et minut og 60 minutter i en time. Grunden til, at de valgte at opdele tiden i 60 enheder, er, at den let kunne deles med 6, som traditionelt blev brugt som grundlag for beregning og måling.

Babylonierne kan takke for denne udvikling, da de baserede deres udvikling af tiden på astronomiske beregninger, som de arvede fra sumererne.

Indpakning

Den mesopotamiske civilisation har virkelig sat gang i nogle af de vigtigste udviklinger i menneskehedens historie. De fleste af deres opfindelser og opdagelser blev overtaget af senere civilisationer og blev mere avancerede med tiden. Civilisationens historie er præget af disse mange enkle, men vigtige opfindelser, der ændrede verden.