Chaos - græsk urguddommelighed

  • Del Dette
Stephen Reese

    I den græske mytologi var kaos et gammelt begreb, der betød uendeligt mørke, tomhed, afgrund, kløft eller et vidt åbent rum. Kaos havde ingen særlig form eller form, og de gamle grækere betragtede det både som en abstrakt idé og en urguddom. I modsætning til andre guder og gudinder tilbad grækerne aldrig kaos. Chaos var kendt som en "guddom uden myter".

    Lad os se nærmere på Chaos, og hvem denne guddom var.

    Kaos i den græske tradition

    Ifølge grækerne var Chaos både et sted og en urguddom.

    • Kaos som sted:

    Som sted var Chaos placeret enten i rummet mellem himmel og jord eller i den lavere atmosfære. Nogle græske digtere hævdede endda, at det var mellemrummet mellem himmel og helvede, hvor de Titans blev forvist af Zeus Uanset hvor det var placeret, beskrev alle græske forfattere Chaos som et rodet, mørkt, tåget og dystert sted.

    • Kaos som den første gudinde:

    I andre græske myter var Chaos en urguddommelighed, som gik forud for alle andre guder og gudinder. I denne sammenhæng blev Chaos normalt beskrevet som en kvinde. Denne guddom var moderen eller bedstemoderen til Erebes (mørke), Nyx (nat), Gaia (jord), Tartarus (underverden), Eros Alle de store græske guder og gudinder blev anset for at være født af det guddommelige Chaos.

    • Kaos som elementer:

    I senere græske fortællinger var Chaos hverken en gudinde eller et tomrum, men et rum, der indeholdt en sammensmeltning af elementer. Dette rum var kendt som det "oprindelige element" og banede vejen for alle levende væsener. Flere græske forfattere omtalte dette oprindelige element som urmudderet i de orfiske kosmologier. Desuden tolkede græske filosoffer dette Chaos som selve grundlaget foraf livet og virkeligheden.

    Kaos og græske alkymister

    Kaos var et meget vigtigt begreb i den antikke alkymie og var et hovedelement i de vises sten. Græske alkymister brugte begrebet til at repræsentere tomhed og materie.

    Flere fremtrædende alkymister, såsom Paracelsus og Heinrich Khunrath, har skrevet tekster og afhandlinger om begrebet kaos og har nævnt det som det vigtigste urelement i universet, hvorfra alt liv er opstået. Alkymisten Martin Ruland den Yngre brugte også kaos til at henvise til en oprindelig tilstand i universet, hvor alle rudimentære elementer var blandet sammen.

    Kaos i forskellige sammenhænge

    • Kaos og kristendom

    Efter kristendommens indførelse begyndte begrebet kaos at miste sin betydning som et tomt tomrum og blev i stedet forbundet med uorden. I Første Mosebog bruges kaos om et mørkt og forvirret univers, før Gud skabte himlen og jorden. Ifølge den kristne tro bragte Gud orden og stabilitet til et univers, der var rodet og uordnet. Denne fortællingændrede den måde, som kaos blev opfattet på.

    • Kaos i tyske traditioner

    Begrebet kaos er også kendt som Chaosampf i tyske traditioner. Chaosampf henviser til kampen mellem gud og et uhyre, normalt repræsenteret af en drage eller slange Ideen om Chaosampf er baseret på myten om skabelsen, hvor Gud kæmper mod monsteret af forvirring og uorden for at skabe et stabilt og velordnet univers.

    • Kaos og hawaiianske traditioner

    Ifølge hawaiiansk folklore levede og trivedes de tre højeste guder i universets kaos og mørke. Det vil sige, at disse gudinder har været til stede siden tidernes morgen. Den mægtige trio knuste til sidst tomrummet og skabte solen, stjernerne, himlen og jorden.

    Kaos i moderne tider

    Kaos er blevet brugt i moderne mytologiske og religiøse studier til at referere til universets oprindelige tilstand, før Gud skabte himmel og jord. Begrebet kaos stammer fra den romerske digter Ovid, som definerede begrebet som noget formløst og uordnet.

    Den moderne brug af ordet Chaos, der betyder forvirring, opstod med fremkomsten af moderne engelsk.

    Kort fortalt

    Selv om det græske begreb Chaos har flere betydninger i forskellige kulturer og traditioner, er det universelt anerkendt som oprindelsen til alle livsformer. Selv om der ikke er mange oplysninger om begrebet, er det fortsat en ønsket idé til forskning og udforskning.

    Stephen Reese er en historiker, der har specialiseret sig i symboler og mytologi. Han har skrevet flere bøger om emnet, og hans arbejde er blevet publiceret i tidsskrifter og magasiner rundt om i verden. Stephen er født og opvokset i London og har altid elsket historie. Som barn brugte han timer på at studere gamle tekster og udforske gamle ruiner. Dette fik ham til at forfølge en karriere inden for historisk forskning. Stephens fascination af symboler og mytologi stammer fra hans tro på, at de er grundlaget for den menneskelige kultur. Han mener, at vi ved at forstå disse myter og legender bedre kan forstå os selv og vores verden.