Maitreya - Den næste Buddha

  • Del Dette
Stephen Reese

    Set udefra, Buddhisme kan virke ret kompliceret. Forskellige skoler i forskellige lande, der hver især nævner forskellige antal buddhaer, alle med forskellige navne. Men der er ét navn, som du vil se i næsten alle buddhistiske skoler, og det er Maitreya - den nuværende bodhisattva og den næste person, der en dag bliver Buddha.

    Hvem er Maitreya?

    Maitreya er en af de ældste bodhisattvaer i buddhismen. Hans navn kommer fra maitrī på sanskrit, og det betyder venlighed Andre buddhistiske sekter har forskellige navne for ham, såsom:

    • Metteyya på pali
    • Milefo på traditionelt kinesisk
    • Miroku på japansk
    • Byams-Pa ( venlig eller kærlig ) på tibetansk
    • Maidari på mongolsk

    Uanset hvilket af Maitreyas navne vi ser på, kan hans tilstedeværelse ses i buddhistiske skrifter helt tilbage fra det 3. århundrede e.Kr. eller for ca. 1.800 år siden. Som bodhisattva er han en person eller en sjæl, der er på vej til at blive Buddha og kun er ét skridt - eller én reinkarnation - fra at blive det.

    Selv om der er mange bodhisattvaer i buddhismen, ligesom der er mange buddhaer, er der kun én bodhisattva, som menes at være den næste i rækken til at blive Buddha, og det er Maitreya.

    Dette er en af de få ting, som alle buddhistiske skoler er enige om - når den nuværende Buddha Guatamas tid er forbi, og hans lære begynder at forsvinde, vil Buddha Maitreya blive født for igen at undervise folket. dharma - I de theravada-buddhistiske sekter ses Maitreya endog som den sidste anerkendte bodhisattva.

    Den femte Buddha i den nuværende tidsalder

    Forskellige buddhistiske sekter nævner forskellige antal buddhaer i menneskehedens historie. Ifølge Theravada-buddhismen har der været 28 buddhaer, og Maitreya vil være den 29. Nogle siger 40+, andre siger færre end 10. Og det synes mest af alt at afhænge af, hvordan man tæller dem.

    Ifølge de fleste buddhistiske traditioner er hele tiden og rummet opdelt i forskellige kalpa - Hver kalpa har 1000 buddhaer i sig, og hver buddhas regeringstid varer tusindvis af år. Faktisk kan hver buddhas regeringstid opdeles i tre perioder ifølge theravada-buddhisterne:

    • En 500-årig periode, hvor Buddha kommer og begynder at dreje lovhjulet og bringer folk tilbage til at følge dharmaen.
    • En 1000-årig periode, hvor folk gradvist holder op med at følge dharmaen lige så opmærksomt som før
    • En 3000-årig periode, hvor folk helt har glemt dharmaen

    Så hvis hver Buddha's styre varer tusindvis af år, og hver kalpa har tusind Buddha'er, kan vi forestille os, hvor lang en sådan periode er.

    Den nuværende kalpa - kaldet bhadrakalpa eller den lykkebringende æon - er også lige begyndt, da Maitreya er ved at blive dens femte Buddha. Den foregående kalpa blev kaldt vyuhakalpa eller den glorværdige æon De sidste få buddhaer, der gik forud for Maitraya fra både vyuhakalpa og bhadrakalpa, var følgende:

    1. Vipassī Buddha - Den 998. Buddha i vyuhakalpa'en
    2. Sikhī Buddha - Den 999. Buddha i vyuhakalpa
    3. Vessabhū Buddha - Den 1000. og sidste Buddha i vyuhakalpa'en
    4. Kakusandha Buddha - Den første Buddha i bhadrakalpa'en
    5. Koṇāgamana Buddha - Den anden Buddha i bhadrakalpa'en
    6. Kassapa Buddha - Den tredje Buddha i bhadrakalpa'en
    7. Gautama Buddha - Den fjerde og nuværende Buddha i bhadrakalpa'en

    Hvad angår hvornår bodhisattva Maitreya bliver Buddha - det er ikke helt klart. Hvis vi følger Theravada-buddhisternes tro på tre perioder, så skulle vi stadig være i den anden periode, da folk stadig ikke helt har glemt dharmaen. Det ville så betyde, at der stadig er et par tusinde år tilbage af Gautama Buddhas regeringstid.

    På den anden side mener mange, at Gautamas periode er tæt på sin afslutning, og at Maitraya snart vil blive Buddha.

    Forudset indkommende

    Selv om vi ikke kan være sikre på, hvornår bodhisattva Maitreya bliver Buddha, har skrifterne efterladt os nogle spor. Mange af dem virker helt umulige set fra nutidens synspunkt, men det er endnu uvist, om de er metaforiske, eller om, hvordan og hvornår de bliver til virkelighed. Her er, hvad der forventes at ske før og omkring Buddha Maitreyas ankomst:

    • Folk ville have glemt den dharma-lov, som Gautama Buddha lærte dem.
    • Havene vil være blevet mindre, så Buddha Maitreya kan gå igennem dem, mens han genindfører sand dharma til hele verden.
    • Maitreya vil blive reinkarneret og født på et tidspunkt, hvor menneskene vil leve omkring 80.000 år hver i gennemsnit.
    • Han vil blive født i byen Ketumati, det nuværende Varanasi i Indien.
    • Ketumatis konge på det tidspunkt vil være kong Cakkavattī Sankha, og han vil bo i kong Mahāpanadās gamle palads.
    • Kong Sankha vil give sit slot væk, når han ser den nye Buddha, og han vil blive en af de mest glødende tilhængere af den.
    • Maitraya vil opnå Bodhi (Oplysning) på kun syv dage, hvilket er den hurtigst mulige måde at klare denne bedrift på. Han vil opnå det så let takket være de tusinder af års forberedelse, han har haft på forhånd.
    • Maitreya Buddha vil starte sin undervisning med at genopdrage folk om de 10 ikke-dyriske gerninger: mord, tyveri, seksuelt misbrug, løgn, splidende tale, misbrugende tale, tomgangstale, begærlighed, skadelige hensigter og forkerte synspunkter.
    • Gautama Buddha selv vil indsætte Maitraya Buddha og præsentere ham som sin efterfølger.

    Konklusion

    Buddhismen er en cyklisk religion med reinkarnation og nyt liv, der konstant erstatter det gamle. Og Buddha er ingen undtagelse fra denne cyklus, da en ny Buddha en gang imellem opnår oplysning og kommer frem for at lede verden ved at vise os dharma-loven. Gautama Buddhas tid nærmer sig sin afslutning, og man mener, at Maitreya Buddhas tid er ved at være kommet.

    Stephen Reese er en historiker, der har specialiseret sig i symboler og mytologi. Han har skrevet flere bøger om emnet, og hans arbejde er blevet publiceret i tidsskrifter og magasiner rundt om i verden. Stephen er født og opvokset i London og har altid elsket historie. Som barn brugte han timer på at studere gamle tekster og udforske gamle ruiner. Dette fik ham til at forfølge en karriere inden for historisk forskning. Stephens fascination af symboler og mytologi stammer fra hans tro på, at de er grundlaget for den menneskelige kultur. Han mener, at vi ved at forstå disse myter og legender bedre kan forstå os selv og vores verden.