Siddhartha Gautama, som i daglig tale kaldes Buddha eller "den oplyste", kom fra et privilegeret liv, som han til sidst gav afkald på i sin søgen efter frelse.

Buddhisterne mener, at han en dag, mens han mediterede under et træ, fik en åbenbaring om begrebet lidelse. Ud af denne åbenbaring opstod buddhismens grundprincipper, som officielt kaldes de fire ædle sandheder.

Betydningen af de fire ædle sandheder

De fire ædle sandheder er bredt anerkendt som Buddhas første prædiken og er derfor grundlæggende for buddhistisk praksis. De indeholder mange af de grundlæggende doktriner og retningslinjer, som buddhister følger.

• De repræsenterer Opvågnen Ifølge buddhistiske legender mediterede Buddha under et bodhitræ, da hans sind blev oplyst om begreberne lidelse og forløsning, hvilket i sidste ende førte til hans oplysning.
• De er permanente og ændrer sig aldrig Selv om følelser og tanker svinger og situationer ændrer sig med tiden, kan intet menneske undgå eller undgå at blive gammelt, blive syg og dø på et eller andet tidspunkt.
• De er udtryk for håb at kredsløbet af lidelse, fødsel og død genfødsel De prædiker, at det er op til personen selv at vælge, om han eller hun vil blive på den samme vej eller ændre kurs og i sidste ende sin skæbne.
• De symboliserer frihed Hvis man følger vejen til oplysning og til sidst opnår den befriede tilstand Nirvana, behøver man aldrig at gennemgå reinkarnation igen.

De fire tegn/synspunkter

Det, der fik Buddha selv til at ændre sit liv, var en række betydningsfulde møder, som han havde som 29-årig. Det siges, at han engang forlod sit palads for at opleve verden udenfor og blev chokeret over at se beviser på menneskelig lidelse.

I modsætning til det perfekte, luksuriøse liv, som han altid havde været omgivet af siden sin fødsel, åbnede det, han så, hans øjne for en helt anden verden. Disse ting blev senere kendt som Buddhas fire tegn eller de fire synspunkter:

1. En gammel mand
2. En syg person
3. Et dødt lig
4. En asketiker (en person, der levede med streng selvdisciplin og afholdenhed)

De første tre tegn skulle have fået ham til at indse, at ingen kan undgå at miste ungdom, helbred og liv, hvilket fik ham til at indse sin egen dødelighed. Og med karmas regel på plads er man nødt til at gentage denne proces igen og igen, hvilket forlænger ens lidelser.

Det fjerde tegn indikerede derimod en vej ud af karmisk hjul, nemlig ved at opnå Nirvana, eller den perfekte tilstand af væren. Disse fire tegn stod i kontrast til det liv, han altid havde kendt, og han følte sig tvunget til at gå sin egen vej til oplysning.

De fire ædle sandheder

Buddhisterne kender disse doktriner som "Ariyasacca", og de taler om de uforanderlige realiteter, som gør det muligt at opnå Nirvana. Ordet er afledt af ariya , som betyder ren, ædel eller ophøjet, og sacca som betyder "ægte" eller "sandt".

De fire ædle sandheder blev ofte brugt af Buddha i hans undervisning som et middel til at dele hans egen rejse, og de kan findes i Dhammacakkappavattana Sutta, den officielle optegnelse af Buddhas allerførste foredrag.

1- Første ædle sandhed: Dukkha

Dukkha eller den første ædle sandhed, der almindeligvis opfattes som "lidelse", beskrives nogle gange som en negativ måde at se verden på. Men denne lære står for mere end blot en overfladisk beskrivelse af den fysiske smerte eller det ubehag, som mennesker oplever. Den er hverken negativ eller positiv.

Det er snarere en realistisk skildring af den menneskelige tilværelse, hvor mennesker gennemgår psykiske lidelser, følelser af frustration eller utilfredshed eller frygt for at være alene. Fysisk kan man ikke undslippe det faktum, at alle bliver gamle, syge og dør.

I sin egentlige betydning kan den første ædle sandhed også anses for at referere til en tilstand af at være usammenhængende eller fragmenteret. Når et individ fordyber sig i sin stræben efter ydre eller overfladiske fornøjelser, mister det sit formål med livet af syne. I sin lære opregnede Buddha seks tilfælde af dukkha i ens liv:

• At opleve eller være vidne til en fødsel
• Følelse af sygdommens virkninger
• Svækkelse af kroppen som følge af aldring
• At have frygt for at dø
• At være ude af stand til at tilgive og give slip på hadet
• At miste dit hjertes ønske

2- Anden ædle sandhed: Samudaya

Samudaya, der betyder "oprindelse" eller "kilde", er den anden ædle sandhed, som forklarer årsagerne til al menneskehedens lidelse. Ifølge Buddha skyldes denne lidelse uopfyldte ønsker og er drevet af manglende forståelse af deres virkelige natur. Begær henviser i denne sammenhæng ikke blot til følelsen af at ønske noget, men repræsenterer noget mere.

En af disse er "kāma-taṇhā" eller fysiske begær, som henviser til alle de ting, vi ønsker, som er relateret til vores sanser - syn, lugt, hørelse, smag, følelse og endda vores tanker som den sjette sans. En anden er "bhava-taṇhā", længslen efter evigt liv eller fastholdelse af ens eksistens. Det er et mere vedvarende begær, som Buddha mener er svært at udrydde, medmindre manopnår oplysning.

Endelig er der "vibhava-taṇhā ", eller ønsket om at miste sig selv. Dette kommer fra en destruktiv tankegang, en tilstand hvor man mister alt håb og ønsker at holde op med at eksistere, da man tror, at al lidelse vil ophøre ved at gøre det.

3- Tredje ædle sandhed: Nirodha

Den tredje ædle sandhed eller Nirodha, som kan oversættes til "afslutning" eller "lukning", prædiker så, at der er en ende på alle disse lidelser, fordi mennesker ikke nødvendigvis er hjælpeløse, da de har evnen til at ændre deres kurs, og det er gennem Nirvana.

Bare bevidstheden om, hvad virkelig lidelse er, og hvad der forårsager den, er allerede et skridt i den rigtige retning, da det giver en person valget til at handle på det. Når en person hæver sig selv for at fjerne alle sine ønsker, vil han genvinde sin forståelse af sin sande natur. Dette vil så sætte ham i stand til at tage fat på sin uvidenhed, hvilket vil føre ham til at opnå Nirvana.

4- Fjerde ædle sandhed: Magga

Endelig peger Buddha på vejen til at frigøre sig fra lidelse og afbryde reinkarnationens rækkefølge. Dette er den fjerde ædle sandhed eller "Magga", som betyder vej. Dette er den vej til oplysning, som Buddha har identificeret, en mellemvej mellem to ekstreme manifestationer af begær.

En manifestation er overbærenhed - at tillade sig selv at tilfredsstille alle sine lyster. Buddha levede engang et liv på denne måde og vidste, at denne måde ikke udryddede hans lidelse. Det stik modsatte af dette er at fratage sig selv alle lyster, herunder det grundlæggende behov for næring. Buddha forsøgte sig også på denne måde, men indså senere, at det heller ikke var løsningen.

Begge måder virkede ikke, fordi kernen i hver livsstil stadig var forankret i eksistensen af selvet. Buddha begyndte derefter at prædike om den midterste vej, en praksis, der finder balancen mellem begge ekstremer, men samtidig fjerner ens bevidsthed om selvet.

Kun ved at løsrive sit liv fra sin selvforståelse vil man kunne opnå oplysning. Denne proces kaldes den Den ottefoldige vej , som er retningslinjer fastsat af Buddha for, hvordan man bør leve sit liv med hensyn til forståelse af verden, ens tanker, ord og adfærd, ens erhverv og bestræbelser, ens bevidsthed og de ting, man er opmærksom på.

Konklusion

De fire ædle sandheder kan virke som et dystert syn på livet, men i sin kerne er det et styrkende budskab, der taler om frihed og om at have kontrol over ens skæbne. I stedet for at blive begrænset af tanken om, at alt, hvad der sker, er forudbestemt og ikke kan ændres, indeholder buddhismens doktriner ideen om, at hvis man tager ansvar og træffer de rigtige valg, vil det ændre ens skæbne.fremtid.